Total Gravering laver helt unikke indgraveringer i stort set alle overflader. Det giver nogle helt fantastiske muligheder for, med kreativitet og sans for detaljen, at skabe resultater som folk virkelig lægger mærke til.

Vi arbejder i mange materialer, og her kan du finde mere information om de mange muligheder, vi tilbyder.
Har du specifikke ønsker, som ikke fremgår her, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak. Har du opgaven, klarer vi den.

Lasergravering

Vi graverer med YAG og CO2 laser.

YAG laser er egnet til gravering af de fleste metaller som stål, kobber, messing, aluminium, titanium, rustfrit og syrefast stål, forkromede overflader, anodiseret eller lakeret aluminium, samt visse typer plast og gummi. Graveringens dybde kan justeres efter behov.

CO2 laser er egnet til gravering af plast, træ, rustfrit stål, anodiseret eller lakeret aluminium.

Med begge typer laser kan vi endda gravere i cylindriske materialer, fx termoflasker eller rør.

Se også laserskæring.

lasergravering lasergravyr gravering til industri

Fræsning

En fræsegravering fjerner materialet med et skarpt fræseværktøj eller stikkel, der fræser en fordybning ned i materialet der kan være  træ, plast eller metal, med det formål at skabe et motiv i enten fordybning eller forhøjning.
I gamle dage blev dette gjort med håndværktøjt og manuelt, det gør man i dag med 100% computerstyret maskiner og med en meget høj og nøjagtig præcision.

Vi kan fx gravere i metal, glas, træ, sten, plastik, gummi, læder, gadgets eller elkontakter. Kontakt os hvis du vil vide om vi kan gravere i præcis dit emne, eller om vi vil anbefale at vi UV printer det.

Kontakt os